Taber du håret, hvis du vægttræner?

Taber du håret, hvis du vægttræner?

Testosteronhormonet DHT er den store skurk i mandligt hårtab. Og det er alment kendt, at du øger dit testosteron-niveau, når du løfter vægte. Så mister du håret ved at vægttræne? Svaret er heldigvis nej.

Går du op i dit udseende, så gætter vi på, at du også går op i at have et sundt tæt hår. Så er det også ret sandsynligt, at du holder din krop i form med en eller anden form for træning. Fitness og styrketræning er blandt danskernes favoritter. Ifølge tal fra Idrættens analyseinstitut viser, at ca. 1 million danskerne har medlemskort til et fitnesscenter (selvom der jo er mange, der aldrig dukker op i centret).

Vægttræning angriber dine stresshormoner

Muskeltræning stimulerer produktionen af det mandlige kønshormon testosteron, som igen står fadder til hormonet DHT. Dette hormon får hårsækkene til at krympe og dø. Så mennesker, hvis hårsække er følsomme overfor hormonet, vil opleve hårtab. Derfor er der dem, der tror, at styrketræning får håret til at falde af. Men det er ikke tilfældet ifølge forskerne.

Testosteron niveauerne stiger ganske rigtigt i kroppen, når du træner. Men niveauet falder hurtigt igen. I øvrigt oplever du sandsynligvis den største øgning i testosteronniveauet, hvis du træner om morgenen og om aftenen.  Men det forbigående højere testosteron niveau skulle ifølge videnskaben ikke være farligt for dit hår. Der er til gengæld rigtig mange fordele ved at træne. Også får dit hår. Hvis du træner tungt, indikerer tests, at du samtidig sænker kortisolniveauet i din krop.

Kortisol kaldes også stress-hormonet, og det er en af grundene til, at du kan miste hår i stressede situationer.  Samtidig kan et højt kortisolniveau i kroppen også øge mængden af DHT-hormonet.

Godt for håret

Så selvom du øger dit testosteron niveau ved at træne, kan vægttræning i nogen sammenhænge måske ligefrem være gavnligt for dit hår. Særligt hvis du sørger for også at spise sundt og få de nødvendige vitaminer og mineraler.

Muskelstyrke er en af de væsentligste ”biomarkører”. De tegn som indikerer din ”kropsalder”. Så du kan træne kroppen ”yngre”. Samtidig øger du knogletætheden ved at træne, fordi din krop producerer mere knoglevæv. Det beskytter dig mod knogleskørhed, når du bliver ældre.

Så træn bare derudaf. Det er godt for håret. Og for alt det andet også.

Anabolske steroider kan give hårtab

Hvis dine hårsække er genetisk følsomme overfor testosteronhormonet DHT, vil du sandsynligvis opleve hårtab. Hvis du ydermere tager anabolske steroider, vil du accelerere hårtabet, fordi steroiderne fremmer produktionen af DHT. Hvis dine hårsække ikke er følsomme overfor DHT, vil du ikke opleve hårtab, hvis du spiser anabolske steroider. Men du får til gengæld ”fornøjelsen” af de andre bivirkninger ved steroiderne som risiko for leverskader, hudproblemer, personlighedsforstyrrelser, hjerteproblemer og seksuelle dysfunktioner.

Trustpilot
Jeg ønsker at høre mere

Kontakt os i dag og lad os tage en uforpligtende snak om din hårsituation. Vi fortæller om mulighederne, behandlingen og besvarer dine spørgsmål. I fællesskab finder ud af, hvad der er bedst for dig.

Hør mere

Online Konsultation - Billig Hårtransplantation
Online
Konsultation
Trustpilot Billig Hårtransplantation
Trustpilot
Ratings