Kløe og hårtab

Klør det i hovedbunden?

Kløe i hovedbunden (med det fine latinske navn Scalp Pruritus) er ikke en sygdom, men et symptom på ubalance i huden eller på en hudsygdom. I nogle tilfælde kan kløe i hovedbunden medføre hårtab. Men heldigvis vokser dit hår sandsynligvis ud igen, når du og lægen får behandlet hovedbunden.

Vi kender det nok alle sammen. Hovedbunden klør. Det kan være enormt irriterende. Naturligvis særligt, hvis du samtidig oplever at tabe håret. Men hvis du får behandlet din hud i hovedbunden, er der gode chancer for, at dit hår vokser ud igen. Så hvis du udelukkende oplever hårtab i forbindelse med kløe, er det en god idé at få stillet den rigtige diagnose for din kløe og så vente med en hårtransplantation og se, om håret ikke kommer tilbage.

Almindeligt arveligt hårtab

Det kan også være, at du har almindeligt arveligt hårtab (androgen alopeci) og føler din irriterede hovedbund accelererer dit hårtab. Her er den rigtige fremgangsmåde stadig at:

  1. Besøg din hudlæge og få ham eller hende til at stille diagnosen til din kløe
  2. Giv din hovedbund den anbefalede behandling mod kløen
  3. Få dig en hårtransplantation

Du kan opleve hårtab i forbindelse med din hovedbundskløe hvis du har en svampeinfektion i hovedbunden, hvis du oplever en allergisk reaktion eller måske ligefrem en betændelse i din hårrødder. Hvis du har arvæv i hovedbunden, kan det også klø. Den mest almindelige reaktion på kløe er at klø igen. Her skal du passe på, fordi hvis du kradser dig voldsomt i hovedbunden med dine negle, kan du både lave sår (som kan blive til arvæv) eller direkte skade dine hårsække. Når du stopper med at kradse dig i hovedbunden, kommer håret ofte tilbage.

Hvis dit hårtab ikke skyldes en hudsygdom, men er et resultat af arveligt mandligt hårtab, kommer håret ikke tilbage. Det er derfor vigtigt, at du finder ud af årsagen til dit hårtab. Arveligt hårtab behandles bedst med en hårtransplantation.

Kløe og hårtab

Her kommer en række eksempler på tilstande i hovedbunden der kan lede til kløe og (midlertidigt) hårtab.

Svamp

Har du svamp i hovedbunden, kan det give dig hårtab. Du har sandsynligvis dit hår tilbage, når du kommer i den rigtige behandling

Allergier

Dit hårtab kan også skyldes allergiske reaktioner. Særligt hårfarvning kan lede til allergier, som kan få din hovedbund til at klø. Men også andre hårprodukter som shampoos, gel etc. kan irritere din hovedbund. Oplever du kløe i forbindelse med et hårprodukt, er det vigtigt, at du straks stopper med at anvende produktet og finder et andet.

Folliculitus

Folliculitis det latinske navn for betændelse i hårsækkene. Betændelsen kan resultere i både midlertidigt hårtab og kløe.  Lægen kan f.eks. behandle folliculits med antibiotika.

Vitaminmangel

Hvis du eksempelvis lider af mangel på vitamin A, kan det resultere i eksem, der giver kløe. Du taber ikke håret af at mangle vitamin A, men du kan klø dig så voldsomt, at du får et midlertidigt hårtab.  Det vil forsvinde, hvis du får tilstrækkeligt med de vitaminer, som du mangler.

Alopecia Areata

Alopecia Areata eller ”pletskaldethed” på dansk er en autoimmun sygdom, hvor dit immunsystem ”tager fejl” og begynder at angribe raske celler i din krop. Alopecia Areata viser sig som runde skaldede pletter. Og så klør den selvfølgelig også. Du kan læse mere om Alopecia Areata her.

Eksem

Eksem er en samlebetegnelse, som dækker over inflammation af huden. Det kalder de fleste af os betændelse, selvom der hverken er bakterier eller virus blandet ind i eksem. Eksem giver røde kløende områder på huden. Hos voksne ganske tit i hovedet. Eksemen er et resultat af f.eks. allergifremmende stoffer. De skaber en kemisk reaktion i huden, som medfører kløe.

Eksemen fører ikke i sig selv til hårtab, men du kan miste hår, hvis du klør dig kraftigt i hovedbunden.  Lægen kan hjælpe dig, og du kan også selv sørge for, at din hud får tilført fugt.

Psoriasis

Psoriasis er lige som Alopecia Areata en autoimmun sygdom. Psoriasisen giver sig udslag i røde, fortykkede områder i huden. Du kan sagtens kun have disse symptomer f.eks. i hovedbunden. Psoriasisen kan desværre klø meget og dermed få dig til at klø kraftigt tilbage.

Lægen kan hjælpe med forskellige behandlinger og cremer. Hvis du har psoriasis og ønsker en hårtransplantation, skal sygdommen have været i dvale i mindst et år. Men du bør altid besøge din læge for at få ham til at vurdere, om du er klar til at få en hårtransplantation.  Det gælder også hvis du lider af andre autoimmune hudsygdomme som Lichen Planopilaris.

Trustpilot
Jeg ønsker at høre mere

Kontakt os i dag og lad os tage en uforpligtende snak om din hårsituation. Vi fortæller om mulighederne, behandlingen og besvarer dine spørgsmål. I fællesskab finder ud af, hvad der er bedst for dig.

Hør mere

Online Konsultation - Billig Hårtransplantation
Online
Konsultation
Trustpilot Billig Hårtransplantation
Trustpilot
Ratings